FOTOGRAFERING I FORBINDELSE MED VESTERSKOVSLØBET
I forbindelse med Vesterskovsløbet har vi frivillige fotografer, som foreviger begivenheden. Som deltager af løbet acceptere man, at der er mulighed for at blive fotograferet og at billederne bliver offentliggjort via hjemmesiden, Facebook og Instagram. Vi bringer ikke billeder, der krænker folks privatliv og respekterer i øvrigt privatlivets fred. Vi bringer kun billeder, der er frembragt på lovlig vis.
Del gerne egne billeder fra løbet med brug af #vesterskovløbet, og @vesterskovloebet
BRUG AF MEDIEMATERIALE
Fotos, filmoptagelser, interviews og lignende mediemateriale, hvori deltagere optræder i forbindelse med Vesterskovsløbet, kan efterfølgende frit benyttes af arrangørerne, herunder også til markedsføringsformål. Alle fotos, som arrangørerne har offentliggjort på hjemmesiden, Facebook, og Instagram, kan frit downloades til privat formål. Ønskes de brugt til markedsførings- eller kommercielt formål, skal arrangørerne kontaktes for nærmere aftale.